Logga inBli medlem
Universitets babyen

Del 8

Så fik jeg langt om længe skrevet kapitel 8 færdig. Det har været en lang og stressende tid her under Corona, for os der arbejder i svømmeverdenen. Jeg har også haft personlige ting at tænke på blandt andet planlægning af bryllup til næste år og et studieskift, da jeg planlægger at skifte sprogene ud med arkæologi.

Men kort om kapitlet. Det er måske en lille smule anderledes, end de andre.

Kapitel 8– Aristokrati, Tequila og våde bleer - Alice POW del 1

Det kørte rundt i hendes mave og hoved, og Alice kunne mærke, at alkoholen for
alvor var begyndt at ramme hende. Det var fredag, og det betød selvfølgelig, at
hendes hold og hende selv var taget til fredagsbar for at fejre, at de havde
overlevet endnu en uge på universitetet. De traditonelle Tequila shots var
allerede sat klar på bordet, og hun stod med sit tredje i hånden. Langsomt
talte hun ned fra tre, før hun vendte glasset i vejret og bundede det
forfærdelige indhold. Tequilaen brændte hele vejen ned i hendes mave, da hun
tvang det tredje shots i sig. Hun var slet ikke vant nok til denne form for
kaosdruk, og Tequila var nok noget af det værste alkohol, man kunne finde. Før
hun vidste af det, havde sidekammeraten hældt salt ud over hendes ene hånd og
stukket et shot mere fyldt til randen med Tequila i den anden hånd. Alice
vidste, at hun burde sige nej. Alt den her alkohol var langt mere, end hvad hun
ville kunne holde til. Normalt ville folk kalde hende den fornuftige pige,
klassens ”klogeåge”, nørden og meget andet. Alice havde formået at ligge disse
fornærmelser bag sig på Uni, og det var derfor, at hun valgte at deltage så
meget som muligt i disse sociale arrangementer. Her så de fleste hende som den
lidt stille men smarte og pæne pige. Hun synes ikke selv, at hun var særligt pænere,
end de andre piger i klassens. Men hendes naturlige røde hår og næsten lige ved
grænsen til at være en dværg højde bragte mange af drengenes blikke efter hende
på gangene.

Det var kun den anden fredagsbar, som hendes klassekammerater og hende selv deltog
i på deres studie, men flere af dem opførte sig allerede som om, at de ejede
stedet. Det sidste shot vendte sig i maven på hende, og hun satte sig hurtigt
ned i den nærmeste stol for at få kontrol over hendes svimlende hoved. ”Hvis
bare alkohol var ligeså nemt at håndtere som græske verber”, sagde hun halvt
til sig selv og halvt til sin sidemand, Andrea. Andrea rystede opgivende på
hovedet, hun var modsat Alice ikke lige så vild med græsk. ”Jeg foretrækker nu
mere øl end de pokkers verber”. Andrea tog en tår af sin Tuborg og kastede et
blik over på de ældre drenge, der stod og spillede beer pong i hjørnet. Alice
mærkede et stik af jalousi, for hun savnede noget nærvær og kærlighed i hendes
lidt for kedelige liv. Drengene huede højt, da den ene side ramte den sidste
kop og spillet var slut. Andrea vendte igen blikket væk fra dem, og de to faldt
kort hen i snak om studielivet og den store mængde lektier, som de havde fået
tvunget ned over hovedet. Inden længe fandt Andrea dog ud af, at det var for
kedeligt bare at sidde stille, og hun ville ud og ryge. Alice var ikke ryger,
og hun havde aldrig rørt en smøg i sit liv, så hun blev i stedet siddende ved
bordet alene. Hun kiggede lidt fraværende rundt i det lille lokale der udgjorde
deres fredagsbar, og hendes øjne faldt på Emil, der stod oppe i baren og var
ved at bestille. De to havde ikke altid set på ting på samme måde, og de havde
vidt forskellige meninger om mange ting. Alligevel havde de et godt venskab det
meste af tiden, og de kom forholdsvis god ud af det med hinanden.

Hendes øjne fangede et glimt af noget uventet, da Emil lænede sig ind over bardisken
for bedre at kunne se nummeret til Mobile Pay kontoen. Han trøje sad lidt for
højt oppe af ryggen, og Alice kunne lige præcis se en lille smule af en blekant
stikke op af hans bukser. Det blev kun et kort glimt, fordi Emil måtte havde
indset dette, da han hurtigt rakte hånden om på ryggen og trak trøjen på plads,
så bleen derved igen var skjult. Lettere skuffet over, at hun ikke fik set
mere, tog hun sin hånd ned til sin egen ble for at mærke, at den ikke stak frem
nogen steder. Hun havde brugt ble lige siden, at de var startet på studiet.
Hendes bedste veninde Josefine havde anbefalet hende bleerne, fordi de hjalp
rigtig meget på stress og det hårde studieliv. Selv om Alice havde fundet det
meget mærkeligt i starten, havde hun alligevel fundet en vis glæde og lettelse
ved at give slip på voksenlivet engang i mellem og bare have ble på. Hendes
veninde havde afsløret, at hun selv havde gået med ble de sidste fire år, og
det havde Alice aldrig opdaget. Det var blevet til en fast ting, at de begge havde
bleer på, når de var i byen sammen, og de morede sig til tider lidt for meget
med at skifte hinanden alle mulige steder. Plus man fik jo kun en større numse
ud af det, og hvis der er noget drenge altid kiggede efter, så var det en piges
numse.

Alices blære gav et lille kald fra sig. Hunmærkede hurtigt og diskret, hvor våd hendes ble var. Den var lidt kold efter en
længere tissetår tidligere, men hun troede, at den godt ville kunne holde lidt
endnu, så hun kunne slippe for at skulle skifte den. Det var forholdsvis nemt
at skjule bleen, men det var meget sværere at skifte den på universitetet, uden
at nogen opdagede det. Det kunne jo ikke skade at bruge den, nu hvor den var
på. Det var jo det, som den var til. Hun lettede sig let fra stolen, og så
diskret og uskyldigt som muligt lettede hun på trykket og lod tisset sivet ud i
bleen. Det var en rar følelse, og hun mærkede, hvordan det pirrede hende helt
uforklarligt.

Bleerne havde været en fast beklædningsgenstand den sidste måneden, og hun havde
langsomt fundet mange smarte måder at skjule dem på under tøjet. Det var på
mange måder helt rart ikke at skulle tænke på, at man var nødt til at stoppe
med, hvad man lavede for at gå på toilettet. Emil vendte sig rundt og forlod
baren, og han fangede Alices blik, der stadig var vendt i hans retning. Hun
skyndte sig at kigge den anden vej, men det var for sent, og han skyndte sig
ned mod hende med fadet af shots i armene. ”Alice, du ligner en der er
tørstig”, han placerede fadet med en række shots på bordet. Det var tydeligt på
den skrækkelige farve, at han havde købt Tequila til dem. ”Hvorfor er det altid
mig, når du køber Tequila”. Hun var ikke ligefrem klar på flere shots. Hendes
mave var i oprør. ”Fordi du har en hemmelig forkærlighed for det, men du vil
bare ikke indrømme det”. Endnu en gang sad hun med shotsglasset i hånden og
ingen rygrad til at sige nej. De skålede og sank det ildebrandene indhold.

Der blev hurtigt samlet en mindre flok omkring dem af folk fra klassen. Diskussionen
ramte hurtigt ind på den kommende onsdag, hvor de igen skulle have en delprøve,
delprøven var en ud af seks, det semestre, som de skulle bestå for at komme
videre til næste. ”Jeg mener det, hvis vi ikke består nu på onsdag, føre jeg
vores plan ud i livet om at genetablere korstogene”, sagde Harold ud i rummet,
og selvom det blev sagt for sjov, kunne man tydelig mærke stressen i ham. Et nyt
korstog for at generobre De Hellige Lande, ville i hvert fald sikre os, at vi ikke
skulle gå til omprøve, hvis vi dumpede dette semester. ”Audio, video, disco,
mere skal der ikke til at bestå”, det var vores stundentervejleder der havde
sat sig ned ved siden af. Ordsproget betød, jeg høre, jeg ser og lærer. Emil
rystede hurtigt på hovedet. ”Dette studie høre mere under Disco Inferno, jeg er
halvenig med, at et korstog kunne være en nødløsning”. Amalie, en af klassens
mere eftertragtede piger, ikke at Alice helt forstod hvorfor, hun var dum som
en dør og kun i skole halvdelen af tiden, grinte lidt for højt og lidt for falsk
fra siden, mens hun sendte et lidt for sødt smil i Harolds retning. ”Hvordan
var det nu du ville gøre det? Noget med at vælte demokratiet, dræbe dronningen,
Kronprins Frederik, så der ville blive nødt til at være en regent for ham”?. Harold
så dybt seriøst tilbage på hende. ”Ja, for uden demokratiet har Kongen magten,
og hvis vi vælger den rigtige regent til at sidde bag ham, så har vi
mulighederne for at tage det sande kors op på ingen tid, og vi ville stå ved
Jerusalem indenfor en måned”. At tage det sande kors op, var hvad de gamle
konger gjorde, når de indkaldte til korstog, man mener, at de bar korset Jesus
blev korsfæstet på i krig. Amalie nikkede ivrigt, selvom Alice var sikker på,
at hun ikke havde forstået et ord af, hvad der var blevet sagt. ”Kongehuset kan
vi lige så godt smide på porten også, nej, hør nu her vi står langt bedre
sammen, hvis vi blot går mere ind i EU, får os et større samarbejde”. Dette kom
fra Mikkel, vores norske udvekslingsstudent, og derved en af de få socialister
i gruppen. Alice grinte, hun kunne ikke lade være, og mærkede opmærksomheden
fra de andre rettes mod hende. ”EU, haha, åh lad da være med at følg ”socialisternes”
propaganda”. Hun sørgede for at ligge et ekstra surt og sarkastisk stød på
ordet socialist, og samtidig ignorerede hun et mindre tryk på hendes blære.
Folk rundt om hende nikkede anerkendende, og Emil, der netop var kommet tilbage
med endnu en omgang shots til hele bordet, forsatte hendes tankestrøm for
hende. ”Socialisme er bare et pænere ord for Kommunisme, og EU, for slet ikke
at sige et samlet EU under et styre, er blot kommunisternes våde drøm for et
samlet Utopia, der er dømt til at gå op i brand og ødelæggelse”. Der var en
kort pause rundt om bordet, mens de alle tømte deres glas, og Alice blev igen
mindet om trangen til at tisse, men hun skubbede den væk. Mikkel var ikke
færdig med at forsvare EU, lidt mærkeligt, at dette skulle komme fra en
Nordmand, siden de ikke var med i EU-samarbejdet. ”Altså jeres blå partier
ender jo snart ude i USA’s Trump. Det var jo heller ikke nogen god løsning at
give ham magten”. Rigtigt nok var situationen i USA på vej ned af bakke, men
det havde den jo været i mange år. Harold, der endelig var kommet sig over
manglen på interesse for et korstog, slog hånden i bordet. ”Havde du været dansker
havde jeg kaldt dig landsforræder for dit kommunistiske valg”. Han smilede til Mikkel,
for at vise, at det stadig var en venlig diskussion, og der var ingen der ville
støde andre alt for meget. Mikkel nikkede, han forstod godt, at vi godt kunne
blive en smule ekstreme, når vi var fulde. ”Valget mellem Trump og Hillary var
som at vælge mellem kolera og pesten. Her valgte amerikanerne pesten, og det
var for første gang det bedste valg”. Mikkel så opgivende hen på Alice. Han tænkte
sikkert, at hun som kvinde, ville være uenig med Harold. Men hun rystede bare
på hovedet af ham, for at vise, at hun faktisk lige præcis var enig med Harold.
Alice havde intet i mod kvindelige politikere, men som man havde set ved de
sidste to kvindelige statsministre herhjemme, så hørte de simpelthen ikke
hjemme på en statsminister post. Hele diskussionen havde bragt flere og flere
til rundt om den. En af de ældre studerende, Emma eller sådan noget, gav en
omgang øl rundt til bordet, hvorefter hun også gav sit besyv med. Vi vidste jo alle
sammen godt, at han i virkeligheden var en spion sendt hertil fra Norge af for
at finde ud af, hvor vi gemte alle vores hemmelige oliekilder, så Norge kunne ”købe”
dem af os. ”Problemet med alt politik i dag er, at der ikke længere er nogen
der stemmer ud for ideologierne. Alt handler om populisme, og hvilke partier
der bare siger, hvad folk vil høre uden at handle på det”. Alice mærkede igen
blæren presse på, men hun tænkte, at hun sagtens kunne være en stor pige og
holde sig. ”Du har helt ret Emma, bare se på sidste valg. Alle stemte jo rødt
udelukkende fordi, at de lovede mest på klimapolitiken, uden at have gjort en
pind ved det efterfølgende”. Folk hævede deres glas i en stor fællesskål til
disse vise ord. Danmark var blevet et populistisk land, hvor socialister og
kommunister kunne købe sig til magten med falske løfter og sukkersøde ord. En
anden af de ældre piger, hvis navn Alice ikke kendte, sagde ovrefra hjørnet. ”Det
eneste der får rødblok til at vinde igen næste valg er, hvis der udbrydder en
eller anden krig eller epidemi, så de kan komme og sige bagefter, at de reddede
Danmark fra den krise”. Emil, som Alice ikke kunne undgå at bemærke havde et
lidt tykkere skridt, mon han også havde tisset i sin ble, gav dem alle et stort
smil. ”Problemet er ikke med vores politikere, problemet er med demokratiet. Alt
for længe har vi ladet pøblen sidde på magten. Det er på tide, at vi genindføre
aristokratiet”. Emma klappede i hænderne og næsten råbte. ”Yes, ud med pøblen,
lad de rige og kloge sidde på magten i stedet for”. Dette kunne de fleste erklære
sig enig i alene af den grund, at de stort set alle sammen var børn af folk i
den øverste samfundsklasse, og de alle sammen havde fået en børneopsparing der
var større, end hvad de ville få i SU på et år. ”Aristokratiet virkede i Sparta,
så hvorfor ikke også her”, sagde Harold med et stort grin. En anden brød ind, ”Vi
må heller ikke glemme England, Kronprins Frederik er kun nummer 300 og et eller
andet i arverækkefølgen til den engelske trone. Det ordner vi nemt. Tager ved
lærer at englænderne selv og fikser det ved ét stort bryllup”. Mikkel brød ind
her, han tænkte nok, at det ville være farligt, at Danmark lige pludselig også
ejede England. ”Så ville det da være mere retfærdigt at invadere dem og tage
dem med magt og ikke til et bryllup”. ”Hvordan er det mere retfærdigt at dræbe
10.000 vis af mænd ved siden af et par 100 stykker til et bryllup?”, afbrød Harold
ham. Diskussionen blev nu taget op mellem retfærdigheden mellem krig eller
snigmord.

Alice rejste sig op. Hun ville gerne blive ved med at være en del af denne samtale, men
nu kunne hun virkelig snart ikke holde sig mere. Hun kunne svagt høre de andre
tage snakken om et nyt korstog op igen, mens hun stod og ventede på elevatoren.
Endnu et korstog ville også hjælpe på reduktionen af pøblen, kunne hun høre de
snakkede om, for de ville være krigens fodsoldater og altid på frontlinjen. Elevatoren
kom efter en evighed, og en førte hende op på 5. sal, hvor hun vidste, at der
var et stort puslebord hun kunne skifte på. Det havde hun brugt mange gange før,
fordi der aldrig var nogen på den sal om aftenen. Hun nåede knapt nok ind på toilettet,
før tisset begyndte at dryppe ud af hende, og i det hun kom helt hen til
toilettet og fået trukket sine jeans ned var det for sent. Kun lige halvvejs
nede var der ikke tid til at fjerne bleen også, så hun sank opgav helt at komme
til at bruge toilettet. Hun stod bare der og så på toilettet mens bleen blev
fyldt og begyndte at lække. Det havde været slemt, hvis det ikke var fordi
hendes mave valgte samme øjeblik til at gå helt amok. De mange shots og øl, som
hun havde indtaget ville ud igen, og det skulle åbenbart ikke ud den rigtige
vej denne gang.

Alice nåede lige at bøje sig ind over toilettet, før det hele stod ud af munden på
hende i en slimet og klam stråle af multifarvet opkast. Det var mange år siden,
at hun sidst havde kastet op, hvilket havde fået hende til lykkeligt at glemme
alt om, hvilken forfærdelig følelse det var. Hun var så optaget af det, at hun
hverken hørte eller bemærkede, personen der kom ind på toilettet. I sin hast
for at nå af med bleen havde hun helt glemt at få låst døren, og nu stod der en
bag ved hende og holdte hendes hår væk fra hendes opkast. ”Så så, få nu det
hele ud, så skal alt nok blive godt”, sagde en sød, moderlig stemme, som Alice
genkendte til at tilhøre Emma, en af de ældre studerende. Alice ænsede det knap
nok, og i situationen glemte hun alt om sine bukser der var trukket halvt ned af
hendes ben og den meget våde ble, som hun havde på.

Emma sad stille bag ved Alice og nussede hende blidt op og ned af ryggen, mens hun
blev færdig med at kaste op. Det var en langvarig proces. Emma var heldigvis
meget tålmodig, og hun blev siddende og støttede hende med søde og varme ord.
Alice hørte ikke rigtigt efter, for hun var langt mere optaget af at betragte indholdet
af hendes mave, der fløj ud af munden på hende. Maveindholdet havde nu møget
sig igennem aftenens alt for mange drinks, og det var rykket videre til hendes
aftensmad. Det var ikke et kønt syn, at se maden komme op igen på den måde, og
hun svor, at hun aldrig igen ville drikke sig så fuld. Hun sank fuldstændig
sammen og hvilede panden mod det kolde toiletbrædde. Emma sagde et eller andet,
som hun ikke hørte. ”hva.. hvad siger du”, spurgte hun Emma med en helt ødelagt
stemme. ”Jeg sagde, at vi må da nok give den lille Alice en ren ble på, fordi
den her har efterladt våde pletter i hendes bukser”. Alice havde næsten glemt
alt om den meget våde ble, som hun skulle have haft skiftet for længe siden. Emma
havde ret i, at bleen havde haft lækket, og man kunne tydelig se to våde
pletter på bagsiden af hendes bukser. ”Jeg kan godt selv”, sagde hun, men det
lød ikke overbevisende, og i det hun prøvede at rejse sig blev hun ramt af en
slem omgang svimmelhed, og hun måtte sætte sig hurtigt ned igen. Emma brød ud i
et grin over det meget ynkelige syn, ”kom her så skal jeg nok bære dig op på
puslebordet”, og før Alice vidste af det, så havde Emma taget hende op i sine
arme. Alice var en forholdsvis lille pige, og hun vejede ikke ret meget, så det
var kun med meget lidt besvær, at Emma bar hende hen i mod det ventende
puslebord.

Alice prøvede at protestere, men selv i hendes egne ører lød det lidt ynkeligt. Det
var en træls blanding af en fuld lille ble tøs, der ikke kunne få sin vilje, og
det var derfor langt fra at være rigtigt overbevisende. Hun fik mig lagt ned på
briksen, og mærkede det bløde og dejlige plast fra den store puslepude under hende.
Alices drejede stadig rundt i fuld fart, og det var helt umuligt at finde hoved
og hale i hele situationen. Emma hev en ren ble op af sin taske, og efter en
kort undersøgelse af bleen, hev hun mine jeans helt af mig og smed dem i en
plastikpose. Alice følte sig selv i syv sind, og hun var næsten lammet, både på
grund af alkoholen og den dårlige opkast tur, men også fordi, at hun slet ikke
vidste. hvad pokker hun skulle gøre. Hele situationen var ikke nået, som hun
havde været forberedt på ville ske i aften eller nogen andre aftener. Emma hev
en sut op af sin lomme, det var en kæmpe sut, der tydeligt var mere tilegnet en
voksen end et barn, og mens Alice fik den i munden, fik hun mig til at løfte
numsen, så hun kunne få trukket bukserne helt af mig. Alice stirrede lettere måløst
ned på den meget våde ble mellem hendes ben. Hun kunne ikke huske, at hun
nogensinde havde set så fuld en ble, og det var næsten alt for pinligt bare at
ligge der. Emma, der åbenbart ikke var generet af den våde ble foran hende,
åbnede bleen og trak den væk under hende. Alice mærkede en lettere skælvende
følelse i kroppe, da Emma tog et par vådservietter frem og rørte blidt ved
hendes udsatte bleområde. Med en kærlig og rolig hånd rensede Emma hurtigt
hendes fisse, røv og lår, hvorefter hun fandt ikke en men to bleer frem og lage
under hende. ”Vi kan jo ikke have du kommer til at tisse igennem bleen så
meget, som du har drukket i aften” forklarede Emma, da Alice så meget spørgende
op på hende. Det var nok alkoholen der talte for hende, men hun synes faktisk,
at det lød meget klogt, så hun så ingen grund til at protestere i mod
behandlingen. Hun genkendte bleerne, efter at de var blevet foldet på plads i
mellem hendes ben, som værende af mærket Tena, men disse virkede langt større
og tykkere, end hun var vant til. Emma hjalp hende op af stå, og Alice svajede
på benene med et hoved, der stadig kørte rundt og rundt. ”Hmm. De våde bukser
duer i hvert fald ikke”, hørte hun Emma sige til sig selv. Hun nåede kun lige
at vende sig rundt, før hun så, at Alice havde proppet hendes jeans ned i en
plasticpose og gemt dem væk. I stedet hev hun et skørte op af tasken, som Alice
stak benene ned i. ”Se, de passer jo helt perfekt”. Alice vendte sig om og
kiggede på sig selv i spejlet, der hang på væggen. Hun kunne næsten ikke
genkende sig selv. Her stod hun, en voksen kvinde på 22 år, med en stor
forvokset sut i munden og to tykke bleer, som man lige kunne se stikke frem
under hendes skørte. Det var ikke lige sådan en omgang beklædning, som hun
havde tænkt sig at gå ud i.

”Ikke mere politik og alkohol til dig for i aften, nu sender vi dig hjem med den
næste bus”, Emma pressede hende ind i elevatoren, før hun rigtig opfangede, hvad
der skete. Emma fulgte hende hurtigt ud af bygningen, og til stor lettelse for
Alice, stødte de ikke ind i nogen andre mennesker på vejen hen til bussen. Det
var koldt, og der var regn i luften, så Alice småløb hurtigt hen mod bussen. Det
var ikke den nemmeste opgave, da de to bleer i mellem hendes ben fyldte langt mere ,
end hendes normale bleer gjorde. Emma gik et par skridt bag ved hende, og det
var meget tydeligt, at hun morede sig en del ved dette barnlige syn.
Busstopstedet var tomt, og de måtte blive stående og vente et lille kvarter,
før hendes bus kom. De snakkede ikke, men Alice kunne mærke at Emma holdte godt
øje med hende og i sær hendes ble. Det var en stor lettelse, da hun endelig kom
hjem en halv time senere. Hun nåede lige at sende en SMS til sin veninde Josefine
med en detaljeret beskrivelse af aftenen, før hun faldt helt udkørt og træt om
på sengen og faldt i en meget dyb og tiltrængt søvn.
‐----------------------------------------------------

Okay. Som sagt et lidt anderledes kapitel. Meget af det her kapitel skrev jeg i fuld tilstand efter en bytur, hvor jeg ikke kunne falde i søvn. Da jeg et par dage efter gik tilbage for at rette fejl og lignende, opdagede jeg, hvor politisk det var, men jeg orkede ikke skrive det hele om. Hele snakken/diskussion finder tit sted, og ja, vi har haft op til flere planer om, hvordan man bedst kunne oprette et nyt korstog.
Håber I kunne lide det. Der er 1 kapitel mere fra Alices synspunkt, før vi vender tilbage til Emil (hovedpersonen)

Tillagd 21 jun 2020   Noveller   #Man #Kvinna #Kvinna som top #Kvinna som bottom #Man som bottom #Adult Babyhood #Kärleksfullt omhändertagande #Uppfostring/Disciplin #Påtvingad babyfiering

Du kan inte se eller skriva kommentarer eftersom du inte är inloggad.

🗁 Noveller

🖶 Print  Alster ID 4806  Anmäl 

Den skandinaviska gemenskapen för oss vuxna som släpper fram vår inre litenhet, för oss som tycker det känns bra att bära blöjor och för våra vänner, nära och kära. ♥
Bli medlem – enkelt och gratis  Om ABDL Scandinavia  Regler  Feedback / Kontakt  Annonsera   Grafik: Standard / Diskret   Copyright © 1996-2024