Logga inBli medlem
Universitets babyen

Del 7

Kapitel 7
Et par timer senere vågnede jeg med et stort sæt, og noget der mindede om begyndelsen på en slem omgang tømmermænd. Det hele var lidt konfust og tåget, men da jeg mærkede Alice lette åndedrag mod min brystkasse, vendte aftenens hændelser tilbage til mig. Vi måtte være faldet i søvn efter vores omgang sex, for Alice lå stadig oven på mig, og hun virkede til at sove ret så tungt. Hendes vægt pressede let mod mig, og varmen og duften fra hende fik mig til at ønske, at vi kunne blive liggende sådan her for altid. Min hånd gled ned over hendes numse, det var ikke den største af slagsen, men den havde en god fyldig form, så det var ikke noget man kunne klage over. Hendes ble føltes sjov i min hånd, da jeg ikke ligefrem var vandt til at ligge og tage på en blenumse, men samtidig var der også noget spændende og pirrende over det. Jeg kunne mærke, at hendes ble var blevet kold efter den forrige tissetur, og jeg tænkte, at den nok også burde skiftes inden længe, før hun enten fik udslæt eller kom til at tisse i den igen. Der var halv koldt i rummet, og det hjalp ikke så meget, at vi jo begge to lå mere eller mindre nøgne uden en dyne eller andet over os. Jeg aede Alice på ryggen i et forsøg på at vække hende. Hun gryntede lidt, og jeg kunne mærke, at hun begyndte at glide ud af søvnen.
”Hey smukke, vi skal vidst lige have dig i en ren ble”. Det vækkede hende helt, og hun så skræmt op. Et øjeblik lignede hun en, der ikke vidste, hvor hun var, og hvordan hun skulle skjule, at hun havde en våd ble på mellem benene. Jeg morede mig over hendes reaktion, siden jeg selv netop lige var vågnet så konfust og forvirret. Hun var halvvejs oppe at stå, og jeg troede et kort øjeblik, at hun ville løbe ud af rummet kun i ført den våde ble. Det var først, da hun efter et øjebliks vildledelse så mig, at hun fandt ud af hvor hun var. Det tog et kort øjeblik for hende at finde roen igen, før hun lænede sig ned og gav mig et stort kys. ”Du har ret, men jeg mangler stadig at gøre dit skift færdigt først”. Jeg erkendte samtidig til min egen lettelse, at jeg ikke havde tisset i sengen under vores lur, for det ville havde været meget akavet og svært at bortforklare. Morgenens uheld var højst sandsynligt bare et engangstilfælde bragt frem af stress over skolearbejde og min mærkelige drøm om natten.
Med et smil hoppede hun ud af sengen og bevægede sig hen til sin taske, hvor jeg gættede på, at hun havde sine ekstra bleer med i. Jeg lænede mig tilbage på puden og ventede spændt på, at jeg igen skulle få nydelsen af et bleskift fra hende. Alice var hurtigt tilbage igen, lidt for hurtigt efter min smag, da hun modsat mig selv ikke viste nogen tegn på tømmermænd. Jeg så, at hun tog både bleer og en stor baby lyseblå sparkedragt op af tasken, dog var der ikke nogen sut med denne gang. Bleerne var de store babyagtige bleer, som jeg siden havde fundet ud af stammede fra et mærke, der hed Crinklz, og det var dem, som Emma havde brugt på os indtil videre. Hun tapede hurtigt bleen fast til mig og trak et par gummibukser op ud over den. Jeg tjekkede hurtigt og kunne se, at der ikke var nogen lås på gummibukserne denne gang. Et kort øjeblik efter lå Alice på sengen foran mig med en åben ble mellem sine ben. Jeg brugte lidt længere tid på hendes skift, fordi hendes havde været våd, og jeg derfor gjorde en ekstra indsats ud af at vaske hendes bleområde rent med en vådserviet, efter et par minutter havde hun også fået ren ble på. Jeg tog et kig i hendes taske, og der fandt jeg en sød rød sparkedragt liggende i toppen. Den passede hende helt perfekt, og kort efter var vi begge klædt på igen.
Jeg sank ned ved siden af hende, og fandt det faktum, at vi begge to blot lå der kun i ble og sparkedragt, ganske morsomt. Puden føltes ekstra blød under mit tømmermænds ramte hoved. Det tre flasker vin fra tidligere havde sat sit præg, og jeg blev igen mindet om, hvorfor alt for meget vin var en dårlig blanding. Mit trælse ansigtsudtryk måtte havde givet Alice et klart billede af min tilstand. ”Tømmermænd”, spurgte hun. ”Jeps, jeg er mester i Tequila men elendig til vin”. Hun lænede sig ind og kyssede mig, hvilket jeg med glæde gengav. Vi lå et par minutter på denne måde og nød hinandens nærvær. ”Jeg har en ide, vent du lige her”, sagde Alice pludseligt, og før jeg fik set mig om, var hun hoppet ud af sengen og havde forladt rummet. Tiden gik langsomt, og jeg kunne høre hende bevæge sig rundt og hive nogle forskellige ting frem. Lidt efter kom hun tilbage i rummet med sin taske over den ene skulder og to store tøjgenstande i hver hånd. Det tog mig et øjeblik, før det gik op for mig, at det var to store flyverdragter. ”Den bedste kur mod tømmermænd er frisk luft”. Jeg kiggede forundret på hende, da hun smed den blå flyverdragt ved siden af mig på sengen. Den så en del barnlig ud. ”Klokken er 22 om aftenen”. Det ville da være et mærkeligt tidspunkt at begive sig ud på, tænkte jeg. For det første var der mørk, også boede jeg også så langt fra byen, at der ikke rigtig skete det store herude af sociale arrangementer. ”Klokken er da lige meget, vi kan da gå en tur i skoven og hygge os”. Jeg opgav at diskutere med hende og hoppede i et par løse træningsbukser ud over bleen og sparkedragten, før jeg med lidt hjælp fra Alice fik hevet flyverdragten på. Alice havde også fundet et par løse trænings bukser frem og uden problemer hoppet i en prinsesse pink flyverdragt. ”Vi mangler lige den sidste ting”, sagde Alice og hev tog sutter frem. Den ene var blå og den anden rød. Hun stak den blå i munden på mig, før jeg kunne nå at protestere. Hun tog min hånd, og vi forlod lejligheden med vores barnlige beklædning, blenumser og sutten i munden. Det var lettere pinligt, men jeg priste mig lykkelig for, at mørket var faldet på, og at vi ikke stødte ind i nogle af mine naboer i opgangen eller nede foran lejligheden.
Indgangen til skoven var tæt belagt af faldne blade og halv mudret jord, og vi gik forsigtigt ind for at undgå at glide. Begge vores bleer var så tykke, at vi gik med let spredte ben og en vraltende gang, hvilket gjorde, at vi var nødt til at gå lidt langsommere end normalt. Alice gik af sted uden nogen umiddelbar bekymring for, om vi blev set på vejen af nogen vi kendte. Jeg kunne dog ikke lade være med at kigge mig over skulderen engang i mellem i frygt for, at vi ikke var alene. I takt med, at vi bevægede os længere ind i skoven, blev der også mørkere og mere tæt mellem træerne. Vi tændte lygterne på vores mobiler og fulgte stien uden det store besvær. Luften var forholdsvis kølig, så det havde været en rigtig god ide med flyverdragterne. Længere inde i skoven kom vi til en lille indhegnet legeplads, og her stoppede Alice op. ”Se, jeg sagde jo, at vi nok skulle finde noget sjovt at lave”. Jeg kiggede mig omkring for at se, om vi var helt alene. Der var ikke en sjæl i skoven, så jeg blev en smule mere lettet. ”Jah, det er alligevel også mange år siden, at jeg har leget på legepladser”. Alice slap min hånd og tog et prøvende tag i lågen. Den var ikke låst, og vi gik sammen ind på legepladsen, som vi havde for os selv her til aften. Med en dirrende blanding af spænding og angst i maven fulgte jeg efter hende ind gennem lågen.
Legepladsen var dækket af træer rundt omkring hegnet,, så det var svært at se ind, hvis man gik rundt på stierne udenfor i skoven. Jeg priste mig lykkelig for, at hvis der kom nogen forbi, så skulle de helt op til lågen, for at kunne se ind og opdage os. Alice kiggede lidt rundt, og jeg stod bare stille uden helt af vide, hvad hun ville herinde. ”Skal vi ikke hygge os lidt”, spurgte hun og blinkede til mig. Jeg så bare forvirret på hende, og hun tog fat i min hånd og trak mig med hen til den store sandkasse i midten af legepladsen. ”Kom vi kan bygge sandslotte og grave huler og alt muligt”. Jeg nikkede lidt og fulgte med hende hen. Vi satte os ned på knæ, sandet var en smule mudret og vådt efter dagens regnskyl, så jeg kunne mærke min flyverdragt blev beskidt bag på. Den her situation fik mig til at føle mig en del fjollet. Til venstre for mig havde hun fundet en rød lille børneskovl frem og var begyndt at grave sand op til et tårn. Jeg tænkte, hvad pokker, og greb selv en blå skovl tæt ved og begyndte at hjælpe hende med formen til et sandslot. Uden at tænke over det sad vi, og legede i sandkassen uden at lægge mærke andet end vores egen lille verden. Vi var på et blevet som to små blebørn igen uden nogen bekymringer i verden, der bare kunne side og lege dagen lang. Mine tømmermænd blev hurtigt glemt, og vi forsvandt helt ind i legen i sandkassen.
Sandet var mudret og vådt så det var en smule besværligt at få det hele til at hænge sammen, men vi hyggede os meget og tiden fløj af sted. På et tidspunkt kunne jeg mærke, at den store mængde vin fra tidligere nu ville ud af kroppen igen. Jeg vidste, at bleen udmærket ville kunne holde til det, men selv om jeg efterhånden var blevet ret vant til at bruge min ble, så var det ikke nemt at gøre foran Alice. Alice så ud til at være dybt begravet i sandkasse arbejdet, så jeg tog modet til mig og åbnede op for strømmen. Den velkendte følelse af skam og pirrende fornemmelse spredte sig med tisset i min ble, og kort efter havde jeg gjort mig færdig. Alice kom med en lille lyd, som jeg ikke helt kunne gennemskue, hvad var. Jeg kiggede hen på hende, men hun så bare ned i sandet med en smil på sine læber. Det havde nok bare været et nys eller et lille host, for det virkede ikke til, at hun havde lagt mærke til noget. Med den nu våde ble i mellem benene, forsatte jeg med at hjælpe Alice med sandslottet. Det blev et mudret arbejde, og da vi endelig kom frem til noget, der bare lignede lidt, det som vi kunne huske fra barndommen, begyndte det at regne kraftigt ned igen. ”Pokkers danske vejr”, sagde jeg irriteret, da vi hurtigt skyndte os over i et af legehusene, hvor vi kunne være i læ for regnen. ”Tja vi kommer nok ikke hjem med det vejr lige foreløbigt, så mon ikke vi kan finde noget andet at få tiden til at gå med”, sagde Alice og lænede sig tæt ind på mig. Jeg lage mine arme rundt om livet på hende, og vi begyndte at kysse hinanden i en hed rus. Det var helt romantisk at stå der med regnen haglende ned mod taget. Hendes hænder gled ned af ryggen på mig og begyndte at mærke efter på min ble. Jeg fulgte trop og håbede på, at hun også ville have en våd ble i mellem sine ben. Der blev jeg skuffet, da vores hænder næsten samtidig kom til en konklusion. Min ble var ved at trænge til et skift, men hendes var så tør, som den overhovedet kunne blive.
”Så er der vidst en lille dreng, der skal skiftes”, hun pegede på bordet der stod inde i legehuset og hev en ny ble frem af tasken. Jeg kiggede helt skræmt på hende, hun kunne da ikke mene, at jeg skulle skiftes her? ”Da ikke her. Vi kan da bare gå hjem til mig”. Det regnede så meget, at vi uden tvivl ville blive helt gennemblødte og få en halv forkølelse, før vi kom frem, men det ville nok kunne gå. Alice, der tydeligvis ikke synes at en forkølelse var en god ide, pressede mig ned mod bænken. ”Det bliver der ikke noget af, du bliver skiftet, hvor jeg siger du bliver skiftet”. Jeg opgav at kæmpe i mod og lage mig så godt til rette, som jeg nu kunne på det hårde træbord og lod Alice gøre sit arbejde. Hun åbnede flyverdragten og skubbede den lidt ud til hver sin side, før hun trak den langt nok ned til, at hun kunne åbne min ble, uden at den kom helt af. Derefter blev bukserne trukket ned og sparkedragten åbnet, inden den våde ble endelig kom til syne. Jeg kiggede væk fra den, da hun tapede de fire tapestykker i siderne op, da jeg stadig synes det var pinligt, og mens hun rengjorde hele bleområdet kiggede jeg vidt omkring for at se, om der var nogen der kom og opdagede os. Hjertet bankede løs, men Alice smånynnede bare og tog sig alt for god tid. ”Vi må hellere lige lægge et indlæg ind i bleen, så meget som du har tisset den her gang”. Hun hev et indlæg op af tasken og placerede det i bleen, før hun langt om længe tapede bleen på plads og gav mig tøjet på igen. Jeg lå lidt og mærkede følelsen af den tørre ble i mellem mine ben, indlægget gjorde den heldigvis ikke meget tykkere. ”Det var da ikke så slemt”. Alice rakte sin hånd frem, og jeg tog den og lod mig blive hivet op fra bænken. Udenfor regnede det stadig meget, så vi endte med bare at sidde og holde om hinanden.
Efter lidt tid begyndte regnen at holde op, og siden klokken var ved at være over midnat, besluttede vi os for, at tiden var inde til at gå hjem. Turen hjemad gik lidt langsommere, end den gjorde på vejen ud. Da vi stod foran opgangen til min lejlighed, var vi blevet godt mudret af skovturen. ”Jeg bliver nød til at tage hjem nu. Mine forældre kommer på besøg i morgen”. Dette ærgrede mig lidt, for jeg havde håbet på, at vi kunne have tilbragt resten af natten sammen. ”Jeg håber, at du vil mødes med mig igen en dag”. Hun lænede sig ind med cyklen i den ene hånd og gav mig et kys. ”Selvfølgelig vil jeg det, det har været så hyggeligt”. Det var den bedste nyhed, som jeg længe havde fået, og jeg smilte hele vejen op i seng.

Tillagd 11 apr 2020   Noveller   #Man #Kvinna #Kvinna som top #Kvinna som bottom #Man som bottom #Adult Babyhood #Kärleksfullt omhändertagande #Uppfostring/Disciplin #Påtvingad babyfiering

Du kan inte se eller skriva kommentarer eftersom du inte är inloggad.

🗁 Noveller

🖶 Print  Alster ID 4736  Anmäl 

Den skandinaviska gemenskapen för oss vuxna som släpper fram vår inre litenhet, för oss som tycker det känns bra att bära blöjor och för våra vänner, nära och kära. ♥
Bli medlem – enkelt och gratis  Om ABDL Scandinavia  Regler  Feedback / Kontakt  Annonsera   Grafik: Standard / Diskret   Copyright © 1996-2024