Norsk
Dansk
English
Nederlands
Suomi
Deutsch
Français
ItalianoUniversitets babyen
Del 3
| Det er et lidt kortere kapitel, end de andre. Jeg forklare, hvorfor i slutningen. Jeg håber I kan lide det på trods af den korte længde, og jeg håber at få kapitel 4 klar så snart som muligt. Kapitel 3 Jeg vågnede op konfus og forvirret over, hvor det var jeg befandt mig. Det var ikke længere min egen lejlighed, og det var nogle helt andre omgivelser, end noget jeg havde set før. Omtåget og træt tog det mig et kort øjeblik at vågne helt. Rummet var dækket i mørke, så jeg kunne kun lige akkurat se mig selv og omridset af sengen, som jeg lå i. Min seng havde også ændret sig, dynebetrækket var dekoreret med figurer fra Disneys Anders And. Det lignende alt for meget de betræk, som mine forældre havde pyntet min seng med dengang jeg var lille. Sengen i sig selv var heller ikke nogen normal seng, der var tremmer der rakte længere op mod loftet, end jeg selv var høj, hele vejen rundt om sengen. Ville jeg overhovedet kunne have mulighed for at kravle ud herfra? Med et chok gik det op for mig, at jeg lå i en kæmpe udgave af en tremmeseng, og det nok derfor netop var meningen, at jeg ikke selv skulle kunne komme ud. Mit hjerte galoperede af sted med 120 kilometer i timen. Tremmerne rundt om sengen forhindrede min flugt, men der var umiddelbart intet der holdte mig fast til selve madrassen. Med et håb om at rejse sig, prøvede jeg at få min krop til at bevæge sig. Dette viste sig at være en umulig kamp, fordi lige meget hvad jeg gjorde mine arme og ben ikke reagere. Det virkede så urealistisk, fordi mine arme og ben føltes slappe og nærmest umulige at bevæge, og de rykkede sig kun akkurat nok til at dynen blev revet væk under mig. Hvad der kom frem under dynen fik mig næsten til at tisse i ren og skær overraskelse. Jeg var blevet lagt i seng med en stor lyseblå baby sparkedragt, hvor der stod ”mors lille dreng” på, og der var ingen tvivl om, at jeg havde en meget stor ble på i mellem mine ben. Sparkedragten var lukket sammen i skridtet med knapper, så en forældre eller plejer nemt kunne tjekke bleen. Et højt tordenbrag lød udenfor værelset, og en kraftig blanding af blæst og regn hamrede mod taget over mig. Den konstante lyd af dryppende vand satte min blære i gang, og før jeg vidste af det, lå jeg og tissede i min ble. Det kom helt af sig selv og uden, at jeg havde mærket noget til nogen trang. Stop, tænkte jeg, men det hjalp ikke. Strømmen af tis blev bare ved og ved og bleen arbejdede på højtryk for at suge det hele til sig, men det virkede ikke som om den ville kunne holde til det. Kampen om at stoppe tissestrømmen blev til en række desperate armbevægelser, spark med benene og rullen frem og tilbage i sengen. Intet af det hjalp, og det var som om, at der kun kom et kraftigere og kraftigere tryk på jo mere jeg kæmpede i mod det. ”Små babyer kan ikke styre det. Lad nu bare naturen gå sin gang, også skal det nok stoppe”, sagde den lille stemme inde i mit hoved. Jeg nægtede, en ting var, at jeg var fanget i den her situation uden at kunne finde en måde at undslippe, men jeg kunne da stoppe mig selv i at overtisse min ble. Stemmen i mit hoved prøvede ihærdigt at fortælle mig, at det ikke hjalp mig at kæmpe i mod, men jeg nægtede at lytte til den. Det var først efter at bleen var blevet så våd, at den var begyndte at lække og danne en våd og lugtende pøl under mig på madrassen, at jeg endelig opgav kampen om at stoppe. Så snart jeg opgav min kamp stoppede strømmen af tis med det samme, og regnen, der havde haglet som stenkast mod vinduerne under hele seancen, dryppede sine sidste dryp. I et kort øjeblik var der helt stille i rummet også brød solen igennem skyerne, og mit værelse blev oplyst, så jeg endelig kunne se resten af mine omgivelser. Ved siden af den kolossaletremmeseng, som jeg lå fanget i, var jeg omringet af forskellige møbler og andre ting, som man kun ville finde i et babyværelse. Rummet mindede mig om et bestemt sted, men jeg kunne ikke komme i tanke om, hvor jeg havde set noget lignende før. Væggene omkring mig var malet lyseblå, og de var dekoreret med alverdens blomstre, tegnefilms figurer og lignende. Langs den ene væg befandt der sig tre store væg til væg skabe, og jeg turde næsten ikke gætte på, hvad der kunne være af muligt forunderligt udstyr og babyting derinde i. På min venstre side og ikke mere end et par skridt fra tremmesengen stod der et større puslebord, godt fyldt med bleer og andre pusleting, samt en hoppegynge lige ved siden af. På væggen var der 3 hylder med alle mulige former for bleer, plastikbukser og bamser i alle størrelser. Jeg fik en bange anelse om af alt det her var tilegnet til mig selv. Jeg hørte gulvet knirke og en person der nærmede sig mit rum ude på gangen. Døren gik langsomt op, og jeg prøvede at gemme mig under dynen. Det var slemt nok, at jeg lå i en fuldstændig overtisset ble og seng, men jeg ville ikke pinliggøres yderligere ved at blive opdaget i denne situation. ”Hey bliv væk” råbte jeg, men ordene kom ud som en plapre og ugenkendelig lyd, som om jeg var et lille barn der ikke havde lært at tale endnu. En blød stemme og lidt genkendelig stemme lød udenfor gange. ”Nurh er der en lille dreng der allerede er stået op”. Hvorfor lød stemmen så bekendt, og hvad skulle jeg gøre nu? Jeg prøvede igen at bevæge mig, men min krop kæmpede igen i mod. Værelset var mit fængsel og hvem end der stod udenfor var min vogter. Døren gik op, og mit hjerte frøs til is, for i døren stod min egen mor. Hun lignede sig selv på mange måder, men dog så hun både yngre og gladere ud. Hendes smil var varmere og sødere, end det havde været siden min far gik bort fem år tidligere. Hun bevægede sig hen mod min seng, mens hun talte til mig, men hendes ord gav ingen mening. Var jeg virkelig blevet så lille, at jeg ikke længere kunne forstå almindeligt dansk? Jeg ville ikke være her længere. Hele rummet, bleen, min mor og situationen kunne ikke være virkelig. Det var som om jeg var hoppet ind i en tidsmaskine og blevet sendt 16 år tilbage i tiden til en tid, hvor jeg blot var en lille dreng på 3 år. En alarm bippede et sted. Først lavt men så højere og højere, og med et stort sæk slog jeg øjnene op i min egen seng. Det hele havde været en lang og forfærdelig drøm. Mit værelse var atter tilbage til sit normale jeg, og lejligheden var ligeså tom, som jeg havde efterladt den i går. Med et lettet hjerte slog jeg alarmen fra på vækkeuret og konstaterede, at jeg havde en lille time før læsesalen åbnede. Jeg skulle til at rejse mig op af sengen, men så snart jeg fjernede dynen, blev jeg stoppet af fornemmelsen af noget velkendt mellem mine ben. Med en bange anelse førte jeg en hånd ned til madrassen og mine underbukser og mærkede efter. ”Forfanden det her kan ikke være sandt”, nåede jeg lige at tænke før virkeligheden slog ind. I løbet af natten havde jeg igen tisset i sengen, og bedriften havde dannet sig en stor, kold og klam pøl af tis både på madrassen og på min dyne. Jeg kunne ikke finde en måde at se lyst på denne situation overhovedet, først var der den alt for mærkelige og meget virkelige drøm, og nu havde jeg så oven i købet tisset i sengen. Jeg kunne ikke huske, at jeg havde tisset i sengen, siden jeg havde smidt bleen som helt lille. Det her ville blive starten på en rigtig lang dag. Med besvær fik jeg hevet mig ud af sengen og hevet det våde sengetøj af madrassen, som heldigvis ikke havde taget stor skade af nattens uheld. Irritationen fulgte mig resten af morgenen, mens jeg fik smidt det våde sengetøj til vask og klargjort mig for endnu en lang dag med læsning og oversættelse. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Det her kapitel irriterede mig. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at få det afsluttet på en god måde, så jeg valgte at dele slutningen op i to dele. Den anden del bliver en del af næste kapitel, som jeg regner med vil vende tilbage til sin oprindelige længde. Nogen vil måske synes, at det her kapitel er for kort eller mangler dybde, og jeg er enig, men alle gode historier har vel sine "fillers"? Hvis jeg ikke havde valgt at gøre det på den her måde er jeg rimelig sikker på, at jeg aldrig havde fået skrevet videre på historien. |
Tillagd 17 nov 2019 Noveller #Man #Kvinna #Kvinna som top #Kvinna som bottom #Man som bottom #Adult Babyhood #Kärleksfullt omhändertagande #Uppfostring/Disciplin #Påtvingad babyfiering
Du kan inte se eller skriva kommentarer eftersom du inte är inloggad.